Beskrivelse af en MAS:
Miniature Australian Shepherd (ASDR/MASCA) / Miniature American Shepherd (MASCUSA/AKC) er en aktiv race, som – trods navnet -slet ikke har sin oprindelse i Australien, men fra USA.
Temperament på en MAS:
En MAS, som de også kaldes, er en aktiv, intelligent, arbejdsom og venlig hyrdehund. Racen er også vagtsom, men samtidig venlig og tålmodig overfor børn – og kan ofte omgåes mindre husdyr. En MAS er forholdsvis nem at opdrage, da den lærer utroligt hurtigt; men det er fundamentalt afgørende, at man stimulerer, aktiverer og miljø-træner sin MAS, for at få en medgørlig hund.
Hundesport ala Rally, Lydighed og Agility, samt trick-træning giver en hund i god balance.
Men mulighederne er mange.
Pasning, pleje & sundhed:
En MAS bør altid beskæftiges aktivt. Enten som aktivt arbejdende hyrdehund, eller som udøver af hundesport. En MAS er ikke en hund, der er egnet til livet i en lejlighed og korte gåture, den skal have en “opgave”
Bemærk, at det mentale er mere vigtigt end det fysiske.
Jo mere tid og arbejde du ligger i racen jo mere giver den tilbage (gælder jo for alle racer)
Man bør være opmærksom på sundheden i hundene, og sikre at opdrættede hunde kommer fra øjenlyste, HD/AD-fotograferede og MDR1 testede forældre. HD/AD er dog ikke et problem i racen; men de arvelige øjensygdomme PRA, CEA og CATARAT forekommer.
MDR1 er medicin-overfølsomhed og begge forældre bør være gen-testet frie/negative, da 2 frie forældre. ikke kan få en positiv hvalp.
Ligeledes bør der aldrig avles på visse farvekombinationer af MAS’en, for at undgå genestiske fejl, der giver store sundhedsproblemer og skavanker hos afkommet.
Avl på MERLE/MERLE er ikke smart, da det kan give fejl.
Pelsen på en MAS er mellemlang, og kræver ikke nogen videre pasning udover en tur med redekammen en gang om ugen.
En MAS kan blive ca. 16 år gammel.
Størrelse iflg. Mini-standard:
Højden måles lige bag forbenene.
Han-hunde: 36-46cm.
Hun-hunde: 33-43cm.
Toy-varianten er ikke godkendt i nogen klubber. Men er en Mini under mål, betragtes den som TOY og diskvalificers fra Mini-klassen.
Farver:
Udbredelse:
Du kan finde Mini’er i det meste af Europa. De fleste danske hunde kommer fra Tyskland
og enkelte fra Sverige og USA.
En MAS findes i 2 modeller, en efter brugslinjer og en efter udstillingslinjer.
(nu får jeg sikkert en på hatten, men det er altså synligt, at der er forskel.)
Det er udstillingslinjen, der ligner en Std. Aussie på en prik.
Brugslinjen er ofte lettere i kroppen og enkelte kan forveksles med en lille BC’er.
(Vi har en af hver linje)
Forventet pris 15.000-20.000,- kr. med stamtavle (DKK/FCI, MASCUSA/AKC).
I Tyskland er de lidt billigere end i Sverige. Til gengæld har de mere styr på størrelsen i Sverige, som ofte er efter Brugslinjen.
Hvis du ville have en sportshund f.eks. til Agility, skal du være opmærksom på forældre størrelsen, da Mini’er kan lande over 43cm. dvs. de bliver “Stor” hund.
Tip: Hvis forældre-kombinationen har været prøvet før, så kender de jo udfaldet, både med sind og størrelse.
Bemærk: Racen er ikke “Fuldt” FCI/DKK godkendt, den er kun på prøve.
Generelt er Aussie- og kennel-ejerne åbne for Mini-varianten (toy er no-go), men der er bestemt også en del der brummer i krogene over Mini’en.
I USA bliver der af MASCUSA og AKC arbejdet på, at det skal blive en selvstændig race under navnet Miniature American Shepherd.
Racen er nu optaget i FCI (NKU/DKK under KHKG)
Hvis du vil vide mere så kan du rolig læse en beskrivelse om en “Australian Shepherd”.
Personligt, syntes jeg godt om denne side, som også sammenligner en Aussie vs Border
Link til Australian Shepherd
(jeg ved godt en MAS ikke er en Aussie med læs det nu alligevel 😉 )