“Drengene & Cif”

Da vores Klein Spitz – Spiff takkede af mæt af dage efter 15år, stod vi og tænkte “hunde eller ikke-hunde” igen.
Skulle vi have hund igen, skulle det være snart da vi gik på sommerferie 1½ måned senere.
Vi ville gerne have en fuldblods-hyrdehund, men i størrelse som vi kunne løfte ombord på vores sejlbåd, uden at det skulle være en Sheltie.
Border Collie nææææ, Aussie nææææ og jo måske 🙂

Jagten gik ind på en Mini Aussie, ikke en Toy for vi ville også have en hund man kunne klappe uden at den trillede hen af gulvet.

Der var hvalpe i Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. Racen var kun at finde i Danmark, i 4 eksemplar. 2 på Sjælland og 2 i nord-Jylland.

Leon talte tysk i en hel uge uden af finde den rette hvalp som ikke blev for stor eller kom fra en hvalpe-fabrik.
Så faldt vi over Kennel Finke i Skåne via Google og lur mig om de ikke havde den rigtige størrelse og med mørke øjne 🙂
Der var en hvalp tilbage, så ikke meget at vælge imellem.

Natalie sendte os disse billeder af “Finkes Justin”, senere (3år) da vi fik stamtavlen fra AKC blev “Justin” omdøbt til “Finkes Hot Mini Missile”
Vi kalder ham Hobie, fordi Leon er bidt af en gal HobieCat (sejlbåd).

hobie_lille2 hobie_lille1

Så vi tog til Skåne og kikkede på hvalp.

6 uger senere hentede vi “Justin” og kalder ham nu for “Hobie” da vi ikke kunne leve med “Justin” efter Justin Bieber !!
Hobie er med American Stock Dog Registry stamtavle, som kan konverteres til MASCUSA, som kan konverteres til AKC og senere FCI, DKK !! ja ja !!! vi må se !!

Da vi kikkede på Hobie, mødte vi også Mr. Nice Start (Nicen), vi var lige ved at tage den 6½ års gamle avls-han med hjem MED DET SAMME !! det var gensidig kærlighed ved første øjekast. Git og Natalie var lidt tilbageholdende, forståeligt nok, når 2 fjollede danskere kommer og vil købe hele kennelen 😉

Vi fik Hobie hjem i Juli 2012 og alt var i skønneste orden og har været det siden 🙂

Maj 2013 fik vi en mail fra Git, at hvis vi ville have Nicen, så har han valgt os 🙂
Der var meget for og imod, men vi mente at Hobie ville have godt af lidt selskab, af en ældre han-hund i balance. så JA – TAK, MANGE TAK.
Det har vi bestemt ikke fortrudt 🙂

Nicen1Nicen3

Nicen er indbegrebet af en Aussie, han kan kunne ikke passe bedre ind i beskrivelsen af racens Sind.
Han er totalt i balance, reserveret over for nye personer (specielt mænd), han er ekstrem lydig og vil arbejde hele tiden. Han er en rigtig hygge-fætter som kan ligge på ryggen i timevis og blive nusset.
Nicen er også en “politi-hund” dvs. han gider ikke ballade og fortæller ofte andre hunde, at nu kan de altså godt lige slappe af.
Nicen’s vagt-gen er svagt og han har ikke tendenser til at ville hyrde.
Nicen er lydigheds-trænet af Git fra Finkes Hundar, som er flere gange Svensk IPO mester.

Hobie er ung og en mega lømmel med kun 2 stillinger på speederen.
Det er 110% eller sove !!
Hobie er meget social over for mennesker og vil meget gerne hilse på alt med en puls.
Han er pt. en hormon-bombe og kan have det lidt svært med andre han-hunde, specielt hvis de stirrer bare en lille smule.
Hobie er ekstrem hurtig (lidt for hurtig), fanger let ting, fremad søgende og meget arbejdsvillig. Hobie klister og er aldrig længere væk en 5 meter når vi er hjemme.
Hobie’s vagt-gen er moderat til stærkt, men det kan også være territorie-larm sammen med ung-hunde hormonerne.
Hobie’s hyrde-gen er moderat, han hyrder gerne andre hunde eller alt hvad der løber, hvis han får lov.

Der kommer lidt om Cif her, når Leon får tid, ligeledes får hjemmesiden en opdatering, da den pt. er ca. 6 måneder bagud.
Det er kun indlæggene og stævne resultater, som er up-to-date !!