Så er stævnesæson 2019 igang – VAS, DCH Næstved & Barthahus

Så sker der lidt igen 😀

Stævnesæsonen starter lidt tidligere for os i år. Normalt starter vi først med stævner omkring maj/april, men der har Leon nok at se til i firmaet, da der er en på barsel.
Derfor starter vi i 2019 i februar med VAS og DCH Næstved.

Hobie er tilmeldt VAS i kl.3 Mellem, vi vil prøve at løbe det sidste agility-cert hjem, så Hobie bliver DKAGCH 🙂
Til DCH Næstved løber både Pace og Hobie – Pace i kl.1 og Hobie i Åben.
Til KAF Cup – indoor hos Barthahus er Hobie tilmeldt i kl.3 om søndagen.

Vi har ikke fået trænet så meget over vinteren, det er blevet til lidt vedligeholdelse… så vi forventer at feks. løbefelterne vil drille os lidt… men det tager vi også med, bare hundene er glade på banen, så skidt med et felt, det skal vi nok få styr på igen.
Til gengæld har hundene aldrig været så smidige i deres led og krop, som de er nu. Pause er nogle gange ganske klogt og de bliver som “Køer som kommer på græs” første gang de stiller til stævne (elsker glade hunde).

Desværre er både Leif og Annette stoppet som trænere hos Sorø Hundevenner :-/ vi savner dem meget for hver deres kvaliteter. De har begge fået hvalpe i efteråret 2018 og vil derfor gerne holde en pause som træner, det er meget forståeligt og dem vel ondt, da de begge har været trænere i SHV i 15-20 år.
Det betyder desværre også at “Turbo Holdet” næsten er gået i opløsning over vinteren. Men mon ikke vi får rusket det sammen igen, når foråret kommer (det håber jeg i hvert fald)

Vi ses derude 🙂