Vi har ledt længe efter en Merle pige som kunne matche Hobie.
Men ventetiden hos “sports-model” avlerne er lang. Så vi har valgt at gå på kompromis med farven, som det eneste.
Sig “Hej” til Little Moon’s Cherry.
Cherry er fra Bayern i Tyskland, som er helt nede ved den Østrigeske grænse (1250km fra Korsør).
Hun er født d. 25/6-15, kl.09.10 og vejede 194 gram.
Hun er Red Tri, med hale, hun får med sikkerhed mørke øjne og er fri for alle gen-sygdomme (iflg. kennel). Dog er det pt. kun MDR1 som er testet.
Cherry skulle blive 37-39 cm.
Det er meningen, at Cherry skal være Winnie’s lille pige og det er Winnie som kommer til at give hende, hendes Kaldenavn 🙂
De første 8 måneder vil vi bruge på socialisering, miljø-træning, bonding og lydigheds-træning, så hun bliver en god og glad familiehund.
Derefter vil vi shape hende stille og rolig til rally og agility.
Når hun nærmer sig 2 år, tager vi stilling til, om hun er godt avls-materiale.
Dvs. hun skal 100% gentestes, øjnelyses og røntgen fotograferes.
Sundhed, fysik og ikke mindst mentalitet skal være i orden.
Cherry kommer til Danmark start/medio September.