Minimum 3 MAS til start ved kl.1 stævne hos Slagelse Hundesport

Slagelse Hundesport afholder klasse 1 stævne d. 9 maj.

Stævnet er et super godt begynderstævne, hvor der typisk er styr på tiden og folk er venlige.

Der stiller minimum 3 MAS til start, men der er inviteret ikke mindre end 7 stk.

Dette stævne er det første i år ud af i alt 4, som Slagelse Hundesport afholder.
Da vi er med til at afholde stævnet, bliver det mere arbejde end hygge for os.

Succes for “Mini Aussie” Chasey ved DGI-stævne hos Barthahus Rideklub

Selvom Winnie måtte bytte vagt på jobbet, men det rod det nu giver, så besluttede vi at støtte op om Maria & “Mini Aussie” Chasey.
De skulle have stævne-debut, sammen med flere af vores venner fra Sorø Hundevenner.
Så kunne vi lige så godt, løbe et par løb selv også 😉

Hobie var i spring-løbet, men sprang over i 4 slalom-pind første gang og gik ud på 10ende og direkte i tunnel = X (disk)
Men ellers ok løb.
I AG-løbet var han vildt oppe og køre. Der var et par gode elementer, men ikke noget at prale af = X

Nicen’s spring-løb… tja hmmm… trods 2x “prut i pose” inden løbet, så kaldte naturen igen lige før slalom-indgangen :-/ = X
AG-løbet var super, men Nicen har en Fetish for A-brættet, så det blev også til en disk her.

Dagen og Mini’ernes ære blev så til gengæld reddet af Maria & Chasey.
(Chasey er Hobie’s lille søster fra kuldet efter)
De løb 2 gode debutant-løb og fik 2 anden pladser i belønning.

Stort tillykke til Maria, samt træner Leif Egekjær for “begynder-holdets” flotte resultater.

Maria & Chasey

Succes ved VAS

Team MiniAussie kørte hjem fra VAS med det store smil.

Hobie fik en 5 plads i det første AG løb, trods indgangs-fejl i slalom, da Leon stod i vejen.
Hobie blev også nr. 2 i andet Spring løb og fik dermed sin første pind.
Nicen blev nr. 5 i andet AG løb og fik sin første pind.
Nicen blev også nr. 10 i andet Spring løb, med fejl og tidsfejl.
Det er Hobie 9ende stævne og Nicens nr.2 🙂

Vi kan kun være tilfredse, når målsætningen var at gennemføre 50% af løbene.

3x MAS til start ved Barthahus

Så sker det 😀 alle 3 MAS’er fra Finkes Hundars stiller til start ved DGI stævne hos Barthahus ridecenter d. 21/2-2015

Chasey har stævnedebut i begynder-klassen.
Hobie og Nice-drengen stiller til start i Let øvet, mellem.

Da dette er et DGI stævne stiller vi op for og sammen med Sorø Hundevenner 🙂

2xMAS til start ved VAS + 1 til måling d.15/2-15

2 Finke MAS’er stiller til start ved VAS’s Agilitystævne d. 15 februar & 1 til måling.

Hobie & Leon i Mellem kl.1, stiller til start i alle 4 løb.
Nicen & Winnie i Mellem kl.1, stiller til start i alle 4 løb.
OG
Chasey & Maria ville også gerne have haft stævnedebut, men hun mangler desværre 4 dage i at blive 18 måneder.
Hun vil dog benytte dagen til at blive målt og lidt miljø-træning.

Kom og mød os 🙂

Hobie er startet Agility-træning hos Sorø Hundevenner

For at give Hobie nogle flere inputs og oplevelser, er Hobie og Leon startet til Agility-træning hos Sorø Hundevenner hver torsdag.

Vi forventer, at det vil modne Hobie yderligere, da der er 3-4 træningsbaner og 20 hunde ude på en gang. En alm. træningsdag hos sådan en stor-klub minder lidt om et stævne, så det er god miljø-træning.
Skulle Leon lære noget nyt, så skader det jo heller ikke.