DNA test = Kvalitetssikring

Da vi går og kikker efter en pige til Hobie, har vi bemærket, at det åbner mange døre hvis man har kvalitets-sikret sin hund med en DNA test
Derfor har vi bestilt en FULD DNA hos Orivet i Australien.

Testen koster 135 AUD og der går ca en måned med post frem og tilbage.

Vi venter spændt på resultatet.

3x MAS til start ved Barthahus

Så sker det 😀 alle 3 MAS’er fra Finkes Hundars stiller til start ved DGI stævne hos Barthahus ridecenter d. 21/2-2015

Chasey har stævnedebut i begynder-klassen.
Hobie og Nice-drengen stiller til start i Let øvet, mellem.

Da dette er et DGI stævne stiller vi op for og sammen med Sorø Hundevenner 🙂

2xMAS til start ved VAS + 1 til måling d.15/2-15

2 Finke MAS’er stiller til start ved VAS’s Agilitystævne d. 15 februar & 1 til måling.

Hobie & Leon i Mellem kl.1, stiller til start i alle 4 løb.
Nicen & Winnie i Mellem kl.1, stiller til start i alle 4 løb.
OG
Chasey & Maria ville også gerne have haft stævnedebut, men hun mangler desværre 4 dage i at blive 18 måneder.
Hun vil dog benytte dagen til at blive målt og lidt miljø-træning.

Kom og mød os 🙂

Året der gik – 2014 & Godt Nytår

“….same procedure as last year miss sophie”

Året der gik.
Det har været et super dejligt hunde-år, hvor vi har mødt en masse søde mennesker & hunde.
Winnie & Nicen havde stævnedebut og Leon & Hobie var et felt fra en pind. Det tegner godt for 2015

Der er i 2014 ikke kommet nogen nye MAS’er til Danmark (som vi kender til), men vi ved, at der kommer en “pige” i starten af januar 2015 og 1 måske 2 mere til foråret. Interessen for racen er stærkt stigende.
2014 blev også året for Danmarks første MAS-kennel, som er bosat på Fyn.

2015 bliver året, hvor Miniature American Shepherd træder fuldt ind i hyrdegruppen hos AKC og dermed kan arbejdet med optagelse hos FCI begynde.

Vores målsætning for 2015 er glade og sunde hunde, at møde endnu flere søde hundemennesker og at vores hunde logre og har det sjovt hele vejen rundt på agility-banen. Skulle der falde en eller to pinde af, så er vi tilfredse

I 2015 håber vi også på, at vi (alle danske MAS ejere) kan mødes til et lille træf midt i Danmark.
Antallet af MAS’er er geografisk næsten ligeligt fordelt imellem Midt-jylland & Sjælland, så måske Fyn ville være passende.

Team MiniAussie.dk ønsker Godt Nytår til alle vores Hundevenner

Hobie tilbydes nu til AKC-avl efter high-drive brugslinjer.

Hobie har været en tur forbi Næstvedegnens Dyrehospital for at få taget en “Aussie-test”

Han blev øjenlyst og fik taget alle røngent-billeder.
Dvs. han er nu fuldt dokumenteret.

Hobie har lidt hår på indersiden af begge øjenlåg, som så mange andre, men ellers perfekte øjne.
Røngent-billeder = Hofter A, Albuer 0 og Knæ 0 = perfekt.

Hobie mangler 2 tænder i undermunden, så vi fik også taget et billed af hans kæbe og den var fin, men der var ingen anlæg for de manglende tænder (det kunne jo være de bare ikke var kommet frem).
Det betyder, at det må være noget genetisk med tænderne, men det er ikke noget problem.
Hobie afventer DNA-test fra Orivet.

Hobie tilbydes nu til AKC-avl efter high-drive brugslinjer.

Hobie er startet Agility-træning hos Sorø Hundevenner

For at give Hobie nogle flere inputs og oplevelser, er Hobie og Leon startet til Agility-træning hos Sorø Hundevenner hver torsdag.

Vi forventer, at det vil modne Hobie yderligere, da der er 3-4 træningsbaner og 20 hunde ude på en gang. En alm. træningsdag hos sådan en stor-klub minder lidt om et stævne, så det er god miljø-træning.
Skulle Leon lære noget nyt, så skader det jo heller ikke.